Faksimile fra Nordlys 8. desember 1909.

Å få bygd veg i Signaldalen har vært en langvarig kamp. Vegen blei påbegynt i 1919. (Les mer under Historisk)
Les avisinnlegg om saka her:

Vej i Signaldalen (Nordlys 8. desember 1909)
Herom har hr. A. Flugum leveret et opsæt i nærværende blad for 27de novbr. Selv betegner han indledningsvis sit stykke som sammenskrapet hverdagskost, og den benævnelse er træffende i enkelte dele. 

Medens hr. Flugum i et privat brev til mig i høst engang tok tilorde for dette vejspørsmål på en meget pyntelig og saklig måte, så at jeg håpet på godt samarbejde med ham, finder han det nu hensigtsmæssig at gripe til tendensiøst avisskriveri. l mellemtiden er intet andet passert, end at jeg likeoverfor ham har utalt min sympati for saken og lovet at støtte den. 

Jeg kalder det tendensiøst skriveri, når hr. F. taler om «vore vejmyndigheters ofte underfulde taktik», og når han videre vil gi det utseende av, at jeg interesserer mig for statsvej fra Kvesmenæs til Skibotn, hvis væsentligste nytte skulde være, at «en eller anden kakse kunde sig en behagelig kjøretur». Hr. F. dog sikkert vite eller forstå, at Kvesmenæs – Skibotn er et meget fjernt fremtidsprojekt, som hverken jeg eller nogen anden tænker at søke virkeliggjort nu. Signaldalsvejen vilde ialfald stå sig dårlig at bytte plas med den vej

Hvad nu angår spørsmålet om statsvej eller herredsvej opover Signaldalen, så er derom først og fremst at bemærke, at avgjørelsen desangående naturligvis ikke tilligger mig, men amtstinget i første række. Jeg har ikke kunnet foreslå vejen bygget med statsmidler, fordi det vilde dra efter sig vidtrækkende konsekvenser rundt om i amtet. Der er i flere bygder anlagt og under oparbejdelse herredsveje, til dels uten nævneværdig amts- og kommunebidrag, hvor forholdene er av lignende art som i Signaldalen. Med den sum vi får til statsveje – ja med et langt høyere årlig beløp – er det umulig at opta slike lokale veje på statsvejbudgettet. 

Hvad særlig Lyngen betræffer, tror jeg ikke det vil være så uretfærdig, om også dette herred påtar sig litt herredsvejbygning, etterat det på flere kanter, bl.a. i Storfjordbunden er blitt vel utrustet med statsvejanlæg (formentlig som følge av «vore vejmyndigheters ofte underfulde taktik»!?). Var mit forslag så urimelig, vilde selvfølgelig amtstinget optat Signaldalsvejen blandt statsvejprojekterne; men selv ikke Lyngens ordfører har såvidt mig bekjendt tat tilorde derfor i amtstinget. 

Jeg finder det undskyldelig, at hr. Flugum mangler den oversigt, som behøves for upartisk at bedømme disse ting. Men da burde han også være lit mindre overlegen i sin kritik.

Når F. endelig taler om mellemriksvej gjennem Signaldalen, så kan jeg forsåvidt være enig, som den (længe før min tid) byggede vintervej fra Sverige og Finland måske burde været føret nedover dette dalføre istedetfor til Skibotn. Men det lar sig ikke nu så let gjøre om igjen. 

Endskjønt en optræden som hr. Flugums virker noget nedslående, vil dog ikke denne omstændighet avholde mig fra fremdeles at omfatte saken med interesse og at gjøre mit til, at der snarest blir vej opover Signaldalen. Kan del ske ekstraordinær måte, nemlig ved at statsmyndigbeterne av hensyn til de særlige utviklingsmuligheter eller andre forhold sætter anlegget i en særstilling og bevilger midler utenfor det almindelige vejbudget, så vil det selvsagt være mig en glæde at se saken fremmet også på det vis. 

Harstad 1-12  1909 

N. Saxegaard. 

 

Kategorier: Ukategorisert

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *